Uddannelsesalliancen søger studentermedhjælper

Koordinator til Uddannelsesalliancen

Studiejob: Vil du være med til at arbejde for bedre uddannelser og gode levevilkår for tusindvis af elever, lærlinge og studerende? Er du samtidig klar til at tage ansvar, har du masser af godt humør og kunne du tænke dig et job i et ungt, dynamisk, afvekslende og til tider en smule hektisk miljø, så er stillingen som koordinator (12-15t/ugen) i Uddannelsesalliancen lige noget for dig.

Uddannelsesalliancen er et kampagnenetværk af fagforeninger, civilsamfundsorganisationer og elev- og studenterbevægelsesorganisationer, der kæmper for bedre vilkår for uddannelserne i Danmark.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet bestå af at:

 Facilitering og understøttelse af styregruppen og alliancegruppens

arbejde, herunder mødeindkaldelse, planlægning og opfølgning. Herunder løbende facilitering af kontakt til alliancens medlemmer

 Understøttelse og tovholderi for arbejdsgrupper nedsat af styregruppen

 Ansvar for regnskab og løbende afrapportering til Uddannelsesalliancens styregruppe

 Praktiske opgaver i forbindelse med kampagneforløb efter aftale og forventningsafstemning med styregruppen

 Sørge for at Uddannelsesalliancens Facebook- og Twitterprofiler løbende bliver opdateret.

Du er

Vi søger en studentermedhjælper, som læser på en videregående uddannelse og har dokumenteret erfaring med organisationsarbejde. Kendskab til uddannelsespolitik og lettere grafisk arbejde er en fordel men ikke et krav. Som person er du selvstændig, struktureret, samarbejdsvillig og arbejdsom. Med den rette indstilling kan du her få fingrene i et studiejob med stort ansvar og gode udviklingsmuligheder.

Om os

Uddannelsesalliancen har eksisteret siden 2015 og er et samarbejde mellem over 40 organisationer, der arbejder for tre målsætninger:  at stoppe nedskæringerne på uddannelse, at bevare SU’en og at hæve kvaliteten. Arbejdet kommer til at finde sted på Danske Studerendes Fællesråds kontorer i Jernbanegade, i et ungt og dynamisk arbejdsmiljø.  Du aflønnes efter HK’s overenskomst.

Ansøgningsfrist er 12. juli 2019 kl. 16 og der afholdes samtaler i uge 30.  Spørgsmål, ansøgning og CV sendes til job@dsfnet.dk.