DSFWeb

Studerende: DI’s forslag om brugerbetaling på ”unyttige” uddannelser er snæversynet

 
DI har i dag foreslået at indføre brugerbetaling på uddannelser, som i følge organisationen ikke er ”nyttige” for samfundet - det vil sige de uddannelser, der skaber mindst økonomisk vækst. Danske Studerendes Fællesråd er lodret uenige og kalder DI’s udmelding snæversynet.
                                            København, d. 3. juni 2010
 
Af et notat* fra DI fremgår det, at de humanistiske uddannelser er dem, der gavner økonomisk vækst og produktivitet mindst. Disse er derfor særligt udsat, hvis DI’s forslag bliver realitet. Humanistiske fag er blandt andet dansk, engelsk, historie, kommunikation, kultur og religion. De leverer både arbejdskraft til det private erhvervsliv og gymnasier, og er med til at give en forståelse for forskellige mennesker, kulturer og religioner i et globaliseret samfund. DI’s forslag bygger således ifølge Danske Studerendes Fællesråd på en meget snæversynet opfattelse af, hvad der er nyttigt for samfundet.
 

Studerende om genopretningsplanen: Glæde over bevarelsen af SU’en – bekymret over nye uddannelsesbesparelser

Regeringen har med sin genopretningsplan fjernet de bebudede forringelser af SU’en – til stor glæde for de studerende. Til gengæld er Danske Studerendes Fællesråd bekymret over, at der med planen er lagt op til besparelser på både videregående uddannelse og efter-videreuddannelse. Viden og mere uddannelse er netop nøglen til at få Danmark ud af krisen, mener de studerendes organisation.

Regeringen havde lagt op til at fastfryse SU’en de næste to år, men droppede forslaget i sidste øjeblik.

”Vi er virkeligt glade for, at SU-forringelserne er taget af bordet. De ville have været en katastrofe for både de studerendes levevilkår og målsætningen om at flere skal have en uddannelse”, udtaler Mikkel Zeuthen, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

Af udspillet til genopretningsplan fremgår det, at universiteterne bliver ramt af besparelser. Der er lagt op til at spare 328 mio. kroner i 2012 og 998 mio. kroner i 2013, og når laboratorieinvesteringer for 1.014 mio. kroner bortfalder i 2013, vil universiteterne skulle bremse hårdt op. Besparelsen i 2013 udgør omkring 10 % af universiteternes omsætning (jf. beregninger fra Danske Universiteter). Dertil kommer af ingeniørhøjskolerne også bliver ramt af krav om administrative effektiviseringer. Besparelserne går ud over uddannelseskvaliteten, mener Danske Studerendes Fællesråd.

”Alle erfaringer viser, at nedskæringer i administrationen i sidste ender rammer uddannelseskvaliteten. Hver gang det ikke er muligt at effektivisere lige så meget som Finansministeren ønsker, går det ud over kvaliteten i vores undervisning”, siger Mikkel Zeuthen.

Elever og studerende: kortsigtet løsning med langvarige konsekvenser

Regeringen har nu fremlagt en genopretningspakke, som lægger op til at indefryse alle overførselsindkomster i to år. Det betyder blandt andet, at SU’en ikke vil følge med prisstigningerne de næste to år. En samlet elev- og studenterbevægelse advarer mod forslaget.
SU-talspersonen for nedenstående elev- og studenterorganisationer, Line Hjarsø udtaler:

”Indefrysning er jo et pænt ord for nedskæringer. Det er en meget kortsigtet løsning at skære i de studerendes indkomst, og det vil være dumt i det lange løb. SU’en er nemlig forudsætningen for, at unge kan tage en uddannelse, og det her forslag kan betyde at færre søger ind og flere springer fra undervejs.”

”SU’en er den laveste overførselsindkomst, og studerendes økonomi er i forvejen virkelig hårdt presset. Det her forslag kan være tungen på vægtskålen, som betyder at mange studerende får svært ved betale huslejen eller må gældsætte sig yderligere.”

For yderligere kommentarer kontakt SU-talsperson for elev- og studenterbevægelsen, Line Hjarsø: 20 33 22 27

*Organisationerne bag pressemeddelelsen er:
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH)
Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO)
Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS)
Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS)
Sygeplejerstuderendes Landssammenslutning (SLS)
Lærerstuderendes Landskreds (LL)
Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

Elev og studenterorganisationer giver S og SF - udspil 4 ud af 6 stjerner

Elev og studenterorganisationer giver S og SF - udspil 4 ud af 6 stjerner

S og SF har netop fremlagt deres udspil til at få Danmark ud af krisen. Der lægges op til at investere i bedre kvalitet i uddannelse og samtidig til at bruge bonusordninger, for at få flere studerende hurtigere igennem uddannelserne.
En række elev – og studenterorganisationer (se nederst) er overvejende positive – men har også bekymringer omkring forslaget.

Mikkel Zeuthen, formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), udtaler på vegne af elev – og studenterorganisationerne:

”Vi er glade for, at der lægges op til investeringer i uddannelse. Det er nødvendigt med et markant kvalitetsløft, hvis flere skal have en god uddannelse. Men at belønne hurtige startere, kan gå ud over dem, der ikke er afklaret omkring studievalg eller ikke har mulighed for at starte tidligt, og det er ikke fair.”

Elev og studenterorganisationerne glæder sig over, at S og SF vil invitere til åbne drøftelser af de konkrete forslag, de betragter det som en anerkendelse af, at inddragelse af elev – og studenterorganisationerne giver bedre uddannelse.

Line Hjarsø, formand for Lærerstuderendes Landskreds udtaler på vegne af organisationerne:

”Det ligner et opgør med 10 års magtarrogance, hvor Regeringen enerådigt har tvunget politik igennem. Vi giver S og SF 4 ud af 6 stjerner for uddannelsesudspillet, især for investeringer i uddannelse og inddragelse af elever og studerende. For der er et stort behov for, at elever og studerende har indflydelse på indretningen af fremtidens uddannelse. Nu glæder vi os til at se, om S og SF holder hvad de lover”

For yderligere information kontakt

Mikkel Zeuthen, formand for Danske Studerendes Fællesråd 28 19 45 00
Line Hjarsø, formand for Lærerstuderendes Landskreds 20 33 22 27

*Organisationerne bag:

Udgiv indhold  DSFWeb