Manifestation: Nej til uddannelsesloft!

Mandag d. 19. december skal L69, Venstre, Socialdemokraternes og Dansk Folkepartis lov om uddannelsesloft, 3. behandles i folketinget. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, kommer det til at betyde, at tusindvis af studerende bliver låst fast i deres uddannelsesforløb uden mulighed for at vælge om. Allerede nu oplever vi enorm stor usikkerhed ude på studierne, og mange har allerede taget konsekvensen af det håbløse lovforslag, og droppet ud af deres uddannelse.

Derfor mødes vi, dagen inden loven skal 3. behandles. Vi bliver nødt til at sende et klart signal om, at vi er rigtig mange, der vil en anden vej for vores uddannelser. Vores uddannelsessystem skal være fleksibelt, vi skal have lov til at vælge om og vi skal have muligheden for at uddanne os hele livet igennem. Uanset om lovforslaget bliver stemt ned til 3.behandlingen eller startskuddet til en lang kamp mod uddannelsesloftet, så er det vigtigt at vise at vi siger fra, både nu og i fremtiden, hvis ikke lovforlaget bliver taget af bordet.

DSF arrangerer manifestationen sammen med:  Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning , Lærerstuderendes Landskreds, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Erhvervsskolernes ElevOrganisation.

Udover at deltage i manifestationen, kan man støtte kampen imod uddannelsesloftet ved at gøre som mere end 40.000 andre og skrive under på underskriftindsamlingen her.

 

Praktisk info:

Hvor: Frue Plads, København

Hvornår: 18. december kl. 15

Find mere info i Facebook eventen her.