Regeringens udspil til kortere universitetsuddannelser rammer tusindvis af studerende og sænker kvaliteten, advarer Danske Studerendes Fællesråd
Det skaber usikkerhed om fremtiden for tusindvis af studerende og vil være et gigantisk selvmål for udviklingen af fremtidens velfærd, hvis regeringens planer om kortere universitetsuddannelser bliver ført ud i livet.
Det mener Julie Lindmann, forperson for Danske Studerendes Fællesråd, som repræsenterer de godt 160.000 studerende på universiteter og lange kunstneriske uddannelser.
”Vi mangler svar på hvordan de nye kandidatuddannelser skal se ud. Regeringen lægger op til en kæmpe omlægning af systemet som det ser ud nu, og selvom de vil inddrage sektoren, hjælper det ikke meget når man allerede har defineret endemålet. Det er et kæmpe eksperiment med uddannelsesinstitutionerne og de studerende.” siger Julie Lindmann
Regeringens nye udspil lægger op til at afkorte uddannelsestiden med et år for halvdelen af de studerende på universiteterne. Regeringen vil med besparelsen tilføre penge til at forbedre uddannelserne, mens halvdelen af besparelsen føres over til andre, kortere uddannelser.
”Regeringen vil sætte antallet af undervisningstimer op hvilket er fantastisk, men derfor får vi stadigvæk færre kompetencer. Vi går fra 120 til 75 ETCS point og det er et kæmpe angreb på vores faglighed. Vi vil ikke have halve uddannelser. ” siger Julie Lindmann.
Yderligere oplysninger:
Julie Lindmann, forperson, Danske Studerendes Fællesråd, 28194500.
📣 Nej til #usikkertuddsystem 📣
— Danske Studerendes Fællesråd (@StudFaellesraad) September 26, 2022
Regeringens udspil "Danmark kan mere 3" er landet og det ser dystet ud for universiteterne. Der lægges op til kortere uddannelser, hvor vi skal nå mere.
👉Halvdelen af kandidaterne skal være 1-årige og mere erhvervsrettede. 👈👈 (1/3) pic.twitter.com/mhPCHyyg08