Årets optagetal: Hverken samfundet eller de unge får opfyldt deres ønsker

Ved midnat får 84.078 håbefulde ansøgere svar på, om de er blevet optaget på en videregående uddannelse.
 

 

Flere afviste ansøgere end sidste år

I år var der 8.907 uddannelsessøgende, som slet ikke kom ind på nogle af de uddannelser de havde søgt. Det er alt for mange, og 19 % flere end sidste år. Det er særligt drevet af, at endnu flere i år søger mod de samme få uddannelser. Hvis unge også i fremtiden skal søge bredt, kalder det på handling. 

Regeringen har besluttet, at der i fremtiden skal være færre pladser på universitetet. Hvis tendensen i unges søgning fortsætter som den er nu, så vil denne dag i fremtiden betyde endnu flere skuffede ansøgere. Det kræver politisk handling, for det er dårligt for Danmark, hvis færre får en uddannelse.“ udtaler Esben Bjørn Salmonsen, forperson for Danske Studerendes Fællesråd.

 

 

Karakterfokus skaber dårlige vilkår for uddannelsesvalg

Det højere antal afviste viser, at vi unge kobler karakterer med prestige og i høj grad søger mod de få uddannelser, der kræver det højeste snit. Koblingen mellem høje karakterer og prestige, er ikke en vi unge selv har fundet på. Den afspejler den karakterfiksering som vi ser igennem hele vores uddannelsessystem, og som i sidste ende fører til at vi unge vælger vores uddannelse på et ærgerligt grundlag. 

“Når man siden folkeskolen er blevet udsat for nationale test og uddannelsesparathedsvurderinger, og derefter i gymnasiet har oplevet at præstationen og karakteren blev vægtet højere end selve læringen, så er det klart at det præger ens uddannelsesvalg senere hen. Det kalder på en forandring i den måde vi bruger karakterer på i uddannelsessystemet.” udtaler Asger Kjær Sørensen, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

På trods af erhvervsakademiernes manglende prestige er vi positivt overrasket over optagelsestallene, især den store stigning hos de IT-faglige uddannelser. Nu handler det bare om at fastholde de studerende, ellers er det flotte optag jo ligegyldigt.” Udtaler Mia Wilkenskjeld Jørgensen, forkvinde for Danske Erhvervsakademiers Studenterorganisation

 

 

Tilslutningen til fire store professionsuddannelser

Der er igen i år lunkne tal for optaget på de fire store professionsuddannelser. Det er særligt kritisk at pædagoguddannelsen i år ser et fald i optaget på 5%. Uddannelses- og forskningsministeren har af flere omgange lovet en reform af pædagoguddannelsen. Tallene for i år viser at det ikke kan vente længere og at en reform af pædagoguddannelsen bør være det første regeringen tager fat på efter ferien.

Det er tid til at politikerne tager et samlet ansvar for at skabe mere attraktive forhold for at vælge en professionsuddannelse. Det kræver blandt andet at det almene gymnasium i højere grad skal forberede til lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelsen, end det er tilfældet nu.

“De skuffende antal optagede på de fire store professionsuddannelserne viser også, at overgangene i uddannelsessystemet ikke er gode nok. Unge bliver præsenteret for en for smal vifte af fagligheder på vejen igennem uddannelsessystemet, og kombineret med underfinansieret vejledning, gør det at nogle bestemte uddannelser fravælges udtaler Anneline Larsen, forperson for Lærerstuderendes Landskreds.

De faldende ansøgertal på professionshøjskolerne, begrænser deres økonomi. Dette går ud over de studerende og forværrer deres studiemiljø, trivsel og undervisning. Det rammer de studerendes tilknytning til uddannelserne, hvilket resulterer i at stoppe på studiet. “I sidste ende rammer det børnene, eleverne, borgerne og patienterne, der ikke får det, de har behov for, grundet manglende færdiguddannede.” udtaler Trine Løvenskjold Nielsen, forperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.

 

 

Investér i vejledning!

Et andet tegn, der kalder på en styrkelse af vejledningsindsatsen er det enormt høje antal ikke-kvalificerede afviste ansøgere. Altså unge der har ansøgt til en uddannelse, som de ikke opfylder adgangskravene til. I alt er der knap 10.000, der er søgt ind på en uddannelse, som de alligevel ikke havde de rette fagkompetencer til at blive optaget på.

“Det er et voldsomt højt tal og udviklingen er progressivt stigende. Det er desuden ikke et tal, man hører om i medierne. Derfor skriger tallet efter mere oplysning og vejledning på ungdomsuddannelserne. Jeg ser det som et stort problem, der mangler løsning.” Udtaler Lucas Westphal, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever. 

 

 

På vegne af Elever og Studerende:

Danske Erhvervsakademiers Studenterorganisation

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Danske Studerendes Fællesråd

Erhvervsskolernes Elevorganisation

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

Lærerstuderendes Landskreds

Organisation for Professionshøjskolestuderende

Pædagogstuderendes Landssammenslutning

Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende

Sygeplejestuderendes Landssammenslutning 

 

 

Kontakt:

For yderligere kommentarer eller uddybninger, kontakt:

Forperson for Danske Studerendes Fællesråd, Esben Bjørn Salmonsen på tlf: 28 19 45 00 eller esben@dsfnet.dk 

Forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Asger Kjær Sørensen på tlf: 50 77 48 01 eller asger@dgsnet.dk 

Forkvinde for Organisationen for Professionshøjskolestuderende, Emilie Grzona på tlf: 42 90 95 88 eller emilie@opsnet.dk 

Formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lucas Westphal, på tlf. 51 40 15 44 eller formand@handelselever.dk

Forperson for Lærerstuderendes Landskreds, Anneline Larsen, på tlf: 30 92 55 15 eller ala@dlf.org

Forperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Trine Løvenskjold Nielsen, på tlf: 46 95 39 91 eller sls-forperson@dsr.dk 

Politisk Konsulent for Danske Erhvervsakademiers Studenterorganisation, Thomas Bæk Kristensen på tlf: 20 92 88 32 eller tbk@deso.dk 

Næstforperson for Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Rikke Flebbe på tlf. 20 81 35 05 eller sdsnaestformand@socialraadgiverne.dk 

Forperson for Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Nynne Louise Føns, tlf. 41 65 30 40

Formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Julie Madsen på tlf. 25 10 00 30 eller formand@eeo.dk 

Del denne nyhed

Facebook
Twitter
LinkedIn

Modtag nyheder fra DSF!

Hvis du altid vil være sikker på at modtage seneste nyt fra os.

Skip to content