Årets International Student’s Survival Guide to Life in Denmark er udkommet! Vi håber mange får glæde af den.
Så er den her igen!
Vi har i samarbejde med Elev- og Studenterkooperativet and Studenterhuset launched The International Student’s Survival Guide to Life in Denmark 2022. Endnu engang er det en guide for internationale studerende i Danmark. Der er tips og gode råd om alt fra at finde et sted at bo, til at finde nye danske venner.
Med i velkomstposen
De nye internationale studerende på Aalborg Universitet, Københavns universitet, Roskilde Universitet, CBS og Absalon modtager en fysisk udgave i velkomstdagene. Hvis den bliver væk, er den dog altid tilgængelig online.
Hvorfor udgiver vi den?
I DSF ved vi, at internationale studerende både er en gevinst for samfundsøkonomien og for vores studier. På samme måde, som vi håber at danske studerende får en god modtagelse, når de rejser til andre lande, vil vi gerne være med til at sørge for, at internationale studerende i Danmark får en ordentlig velkomst og de bedst mulige betingelser for at falde på plads.
Desværre færre internationale studerende
I år får færre danske studerende dog glæde at internationale studiekammerater, da et flertal i Folketinget har skåret kraftigt ned på antallet af engelsksprogede studiepladser.
I DSF er vi forsat uforstående overfor denne prioritering, da de internationale studerende både er en gevinst fagligt og økonomisk. I en tid med større fokus på de mindre byer har nedskæringen også kun gjort udfordringerne større.
Læs mere her:
Udenlandske universitetsstuderende bidrager massivt til statskassen trods SU-udgifter | Deloitte — via.ritzau.dk Europæiske studerende, som tager til Danmark for at læse en lang videregående uddannelse, er samlet set en god forretning for de offentlige finanser. Det viser ny analyse fra Deloitte og Kraka.
Se top 10-listen: Her er dem, der bliver hårdest ramt af regeringens nedskæring på internationale studiepladser – politiken.dk — politiken.dk Regeringen vil skære engelsksprogede studiepladser og flytte uddannelser væk fra de store byer. Problemet er bare, at andelen af internationale studiepladser er meget høj regionalt. Og at en besparelse vil true skolerne i provinsen.