Husk at stemme!

Så oprandt valgdagen endelig, og det er nu, at vi alle skal tage stilling til hvor vi sætter vores kryds. Mange er allerede afklaret med hvad de vil stemme, men der er også mange, der ikke ved hvad de vil stemme på endnu.

I DSF opfordrer vi til, at alle studerende tager politikernes udmeldinger, i forhold til uddannelsespolitik i mente, fordi det er en stor bestanddel, af hvilket Danmark vi får. Vi vil tilskynde alle studerende til at stemme uanset parti og farve, om din stemme er blå, rød eller regnbuefarvet. Vi håber, at alle vil stemme på det Danmark, de synes de kender, og det er vigtigt, at vi som studerende giver vores meing til kende, for uddannelse handler nu engang om mennesker. Og vi skal videre end lempelser på fremdriftsreformen, vi skal have den afskaffet, og vi skal have nogle politikere der ønsker at styrke uddannelsesystemet, og ikke svækker det. Det er dit land, og dit valg om hvordan vores uddannelsepolitik skal forme sig, og hvilke politikere du har tryghed og tillid til.

Hvis du er en af dem, der er i tvivl, og vil vide mere om hvilke politikere der prioriterer uddannelse, så kig ind på stemuddannelse.com. Se hvem, der ønsker at stoppe fremdrifts-nazismen, fjerne studietidsmodellen og forbedre vilkårene for vores uddannelsessystem. Så uanset om du går til valg for fællesskabet, eller ej, så stem for de studerendes fællesskab, og giv en stemme på et bedre uddannelsesystem, et uddannelsessystem for fremtiden.