Universitetsreformen er desværre et fatamorgana
I rapporten, der skal virkeliggøre ambitioner for en universitetsreform får læseren i excelark at vide, at reformens store omlægning af kandidatuddannelserne kan lykkes. ”Men det er et fatamorgana, politikerne præsenteres for,” siger forperson for Danske Studerendes Fællesråd.
Den reelle bundlinje i Kandidatudvalgets rapport er, understreger Danske Studerendes Fællesråd, at op mod hver fjerde kandidatuddannelse halveres, og at der stort set ikke bliver uddannet nogle af de mange erhvervskandidater, som var et af reformens hovedformål.
”Det betyder groft sagt, at der i fremtiden uddannes færre af de kandidater, som samfundet har brug for og flere af dem, som arbejdsgiverne siger de ikke kan bruge,” siger forperson Esben Bjørn Salmonsen, der selv har siddet med i Kandidatudvalget.
Målet med reformen er gået tabt
Hovedelementet i den politiske aftale om en universitetsreform er, at 30 procent af kandidatuddannelserne frem mod 2032 skal omlægges, så der skabes en stærkere kobling mellem universiteterne og arbejdsmarkedet.
Det skal ske ved at 20 procent af kandidatuddannelserne omlægges fra to-årige fuldtidsstudier til fire-årige erhvervskandidatuddannelser, hvor den studerende arbejder minimum 25 timer om ugen i en virksomhed eller i det offentlige i et studierelevant job og ved siden af går på universitetet på deltid. Derudover skal yderligere 10 procent af kandidatuddannelserne skæres ned fra to-årige 120 ECTS uddannelser, som vi kender dem, til 1 ¼ årige uddannelser med 75 ECTS point.
”Allerede ved Kandidatudvalgets delrapportering i juni stod det klart, at et mål om 20 procent erhvervskandidater er urealistisk under de givne rammer. Og intet har ændret sig siden. At bruge fire år på kandidatuddannelsen som deltidsstudie er ikke attraktivt for særligt mange studerende, og det er den heller ikke for de arbejdsgivere, der skal oprette op mod 18.000 fireårige, bindende erhvervskandidatstillinger,” siger Esben Bjørn Salmonsen.
Nye oplysninger skaber berettiget tvivl om at reformen er underfinansieret
Beregninger afgivet i et svar til Uddannelses- og Forskningsudvalget, og som først er kommet frem nu, skaber berettiget tvivl om den økonomi, reformen er underlagt.
I svaret fremgår det, at såfremt man indfriede det politiske mål om 20 procent erhvervskandidatuddannelser så vil det skabe et hul i reformens finansiering på 900 mio. kroner.
”Vi er dybt forundrede over denne oplysning. Den viser, at det eneste scenarie, der holder sig indenfor reformøkonomien, er at skære 30 procent af kandidatuddannelserne ned til et år. En løsning som er i direkte modsætning til de politiske mål om at kun 10 procent af uddannelserne skal gøres et-årige mens 20 procent skal være erhvervskandidatuddannelser,” siger Esben Bjørn Salmonsen og fortsætter.
”Vi har i kandidatudvalget fremlagt modeller, som har en bedre bundlinje for statskassen end den 4-årige erhvervskandidat, men fået dem afvist, fordi de ikke lever op til reformøkonomien. Det er helt paradoksalt. Forligskredsen er derfor nødt til at åbne forliget, og skabe en farbar vej til de 20 % erhvervskandidater. For det har vi ikke fået muligheden for i kandidatudvalget.”
