Om oplysning, fakta og klynker-kort

​I sidste weekend skrev Amalie Lyhne en hård bemærkning til DSF på sin blog på Berlingske.dk. Berlingske Tidende var dog ikke interesseret i at bringe vores modsvar, så det kommer her: 

 

Kære Amalie Lyhne

Jeg har læst dit debatindlæg og må konstatere, at det er fyldt med klicheer om klynk og brok og mangler både fakta og saglige argumenter. Det synes jeg, er på sin plads at korrigere.

Du starter med at skrive, at du ikke mener, at det betyder noget for DSF at have fantastiske vilkår såsom “fri og lige adgang til uddannelse, uddannelsesstøtte, billige lån, mulighed for udlandsophold og praktik, studieboliger midt inde i København”. Det er forkert. Faktisk tænker vi, at fri og lige adgang til uddannelse er en grundværdi og resten som forudsætninger for denne grundværdi. Det er alt sammen elementer, der sikrer, at alle der har talent, vilje og lyst til at tage en given uddannelse får lov. Derfor kritiserer vi også, når de forhold ikke er i orden. Jeg ved ikke hvor du har dine oplysninger fra, men sidst jeg tjekkede manglede den gennemsnitlige studerende 1.000 kr om måneden til faste udgifter efter SU og studiejob. Københavns Kommunes akut-venteliste for studieboliger i studiestarten er ikke tømt før november. Og studerende, uddannelsesinstitutioner, den akademiske fagbevægelse og erhvervsliv er alle enige om, at fremdriftsreformen kommer til at give enorme problemer for uddannelseskvaliteten, herunder at den vil forhindre flere studerende i at tage praktik og udlandsophold. Det er den virkelighed tusinder af studerende oplever, og den bliver ikke mindre virkelig af, at du insisterer på at lukke øjnene og undskylde det med, at vi er forkælede.

I forhold til uddannelseszoom og din spændende påstand om at DSF skulle være imod oplysning, så tror jeg, at du har misforstået pointen. Eller også har du bare ikke rigtig sat dig ind i værktøjet. Hvad enten det er det ene eller det andet, så går kritikken af uddannelseszoom netop på, at der er oplysninger, der bliver tilbageholdt. At man i opbygningen af værktøjet udelukkende har udvalgt parametre, der forholder sig til arbejdsmarked og ikke til uddannelse. Og ja, så er jeg i øvrigt kritisk over for tendensen til at ville kvantificere alle dele af uddannelsessystemet. Det tror jeg ikke, at man kan. Men når det er sagt, så har jeg svært ved at forstå, at du vælger at forsvare et system, der politisk udvælger hvilke uddannelsesparametre der er relevante for den enkelte?

Til sidst vil jeg sige, at det ærlig talt er ved at være en smule trættende at høre på, at hver gang vi studerende gør opmærksomme på, at der er noget, der ikke fungerer i vores uddannelsessystem, så er det klynk og brok. Det er det ikke. Vi er muligvis uenige med dig og alle mulige andre. Det kan jeg godt forstå, du synes er irriterende. Men det er altså ikke det samme som at klynke. Overhovedet. Når “klynker-kortet” bliver trukket stopper det saglig diskussion om uddannelser og studieliv. Kan vi ikke prøve at holde os for gode til det fremover?

De bedste hilsener,

Yasmin

 

Læs Amalies Lyhnes blog “Modstandere af oplysning“. Ovenstående er også postet som en kommentar til bloggen.