Regeringen vil afskaffe billig-boliglov

Liberal Alliance og Venstre vil rulle den tidligere SR-regerings billig-boliglov tilbage.

 

SR-regeringen vedtog sidste år sammen med SF og Enhedslisten en ændring af planloven, der gør, at kommunerne er i stand til at øremærke 25 % af boligmassen i nye boligområder til alment boligbyggeri. Danske Studerendes Fællesråd (DSF) var stor fortaler for en ændring af planloven, da det ville gøre det muligt, at bygge flere tiltrængte studieboliger især i København. Men med en tilbagerulning af loven frygter man i DSF, at der nu bliver lange udsigter til billige boliger, på trods af at skellet mellem rig og fattig i hovedstaden, er det hurtigst voksende ifølge en undersøgelse fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

 

Venstres nye boligordfører, Britt Bager, skriver til Altinget, at partiet er i gang med at afklare, hvordan loven kan rulles tilbage. Da hun mener, at kommunernes mulighed for at lokalplanlægge almene boliger, er et angreb på den private ejendomsret.

 

Derfor kan Venstre fortsat ikke bakke op om det lovforslag, som den tidligere gennemførte med hjælp fra SF og EL, og vi vil i nærmeste fremtid se på mulighederne for at rulle loven tilbage” udtaler Britt Bager til Altinget.dk.

 

I Liberal Alliance ser man gerne, at loven tilbagerulles hurtigst muligt, og vil helst ikke vente på, at regeringen laver sine bebudede større ændringer af planloven.

 

Vi vil meget gerne have det her rullet tilbage som det første. Der er nogen, der er blevet ramt af det her, som står til at miste mange penge” siger Joachim B. Olsen til Altinget.dk, og henviser til, at privat grundejere nu kan pålægges at reservere plads til almene boliger.

 

Det er dog stadig usikkert, om Dansk Folkeparti vil være med til at ændre loven, selvom de sidste år, da loven blev vedtaget, stemte imod. Partiet var dog ikke kun negativt indstillet i forbindelse med lovarbejdet.

 

 

Læs hele Altingets artikel omkring at regeringen vil sløjfe den billige-boliglov

 

Læs politikens artikel om da ændringen til planloven blev vedtaget

 

Foto: Freeimages.com