Ungetrivselsrådet

Formålet med ungetrivselsrådet er at øge trivslen og modarbejde mistrivsel blandt unge i og omkring uddannelsessystemet. Vi arbejder for at skabe synlighed, politisk handling samt at få, dele og udbrede viden om unges trivsel i og omkring uddannelse og arbejder aktivt for at sætte det på dagsordenen.

Kontakt

Analyse af unges trivsel 2022
Som underviser gør du en forskel - også i en svær tid

6 BUD PÅ TRIVSEL - håndbog fra ungekonferencen!

Den 8. juni 2022 mødtes knap 100 unge på tværs af landet og uddannelser i København for at drøfte, hvad de anser som værende svaret på de trivsels- udfordringer, som deres generation står overfor. Målet for konferencen og denne håndbog er derfor at give unge en stemme, så de kan komme med konkrete løsninger, som de kan se sig selv i. 

  • 73 pct. er enige i, at de kun føler sig gode nok, når de har succes på næsten alle områder af deres liv.
  • 45 pct. er enige i, at deres venner og veninder har et bedre liv end dem.
  • 53 pct. er enige i, at de kun er gode nok, hvis de får topkarakterer på deres uddannelse.
  • 47 pct. føler i meget høj eller i høj grad, at deres uddannelse presser eller stresser dem til daglig.
  • 20 pct. føler, at de i mindre grad eller slet ikke kan klare det, der bliver forventet af dem på deres uddannelse.

Vigtige tal fra Analyse af unges trivsel 2022

Kampagnevideo: Som underviser gør du en forskel - også i en svær tid

Ungetrivselsrådets erfaring er, at onlineundervisningen, som over natten er blevet den nye hverdag for både elever, studerende og undervisere, kan være en udfordrende størrelse at navigere i for alle parter. 

Derfor har vi udarbejdet en kampagnefilm med fem konkrete idéer til undervisere, som kan være med til at styrke trivslen og samtidig give grobund for, at man som underviser kan udvise skærpet opmærksomhed på de elever og studerende, der kan være udsatte.

Udviklet af Madeclear


Find inspiration herunder:
5 gode idéer til undervisere

Variation er altid godt, og især online, hvor motivation og koncentration hurtigt daler. Vi har samlet nogle idéer til dig, der savner inspiration til, hvordan du varierer undervisningen. Også med fokus på, hvordan du bringer hygge og grin med ind i det digitale univers. Noget af det vigtigste er, at elever og studerende oplever, at du gerne vil dem og er interesseret i at skabe den bedst mulige undervisningssituation i disse svære tider.
  • Start dagen med 5-10 minutters hyggesnak mellem eleverne eller de studerende
    • Brug breakoutrooms til at give mulighed for at “summe” uformelt. Fordel dine elever eller studerende i mindre grupper, så det uformelle, vi kender fra det fysiske undervisningslokale, følger med.
  • Lav icebreakers undervejs i undervisningstimen
  • Spørg, hvad der virker
    • Spørg, hvad dine elever eller studerende synes, der virker. Du kan evt. bruge et par minutter i slutningen af undervisningen på at evaluere. Stil f.eks. tre konkrete spørgsmål, som de skal besvare i chatten eller diskutere i grupper.
  • Start dagen på en uformel måde,
    • eks med joke, en lille historie eller andet, der kan bringe smilet frem
  • Inddrag dine elever eller studerende
    • Få dine elever og studerende inddraget i at skabe grin og hygge – indfør eks. dagens gode historie, dagens input, dagens bidrag, dagens joke eller lignende og lad de elever eller studerende, som har lyst stå for det.
  • Tænd kameraerne
    • Bed alle dine elever eller studerende om at tænde kameraet i hvert fald i starten af timen og/eller slutningen af timen.
  • Prioriter gruppearbejde
    • Husk fortsat at lave gruppearbejde, når det giver mening. Onlineundervisning bliver hurtig en envejskommunikation – i endnu højere grad end den fysiske undervisning.

 

Hvorfor er det vigtigt?

Den uformelle samtale, grin, nærhed og sparring med elever, studerende og underviser. Alt det har stor betydning for trivslen, og med varieret undervisning kan du skabe rum for netop dette. Det er altid vigtigt, men i særdeleshed online. 
Noget af det vigtigste er, at de studerende og eleverne oplever, at du gerne vil dem og er interesseret i at skabe den bedst mulige undervisningssituation i disse svære tider. Dette gør du ved at have en åben snak om det og give plads til løbende feedback. Elever og studerende vil gerne tages med på råd, og har gode idéer til hvad der virker – sammen kan I skabe et godt, positivt og trygt læringsrum. 
De gode spørgsmål bliver nogle gange stillet i pausen eller efter en lektion. Det er også her, elever og studerende måske føler sig mere trygge ved at henvende sig, hvis de har udfordringer, som de har brug for at vende med dig. 
Vil du gerne være til rådighed, selvom undervisningen er online, så har vi samlet nogle bud på, hvad du kan gøre.  
  • Kom 15 min før og/eller bliv 15 minutter efter
    • Kom på lidt før eller efter, så dine elever eller studerende kan få fat på dig. Gør gerne opmærksom på, når du bliver hængende, hvis de har spørgsmål eller andet, de har brug for at drøfte.
  • Bliv i rummet, når du sender elever eller studerende i grupper
    • Bliv i ‘plenum’, når du har sendt dine elever eller studerende ud i mindre grupper. Sørg for, at de ved, at de kan vende tilbage, hvis de har spørgsmål.
  • Vær tydelig om, hvor og hvordan du er til at få fat på
    • Det vigtigt at være ekstra tydelig, om hvordan man får fat på dig, når man ikke kan komme forbi kontoret. Må man skrive en mail og bede om et møde eller en telefonsnak? Er du til rådighed før eller efter undervisningen? 
  • Opsæt klare spilleregler for spørgsmål i undervisningen
    • Vær tydelig om, hvordan du vil have spørgsmål undervejs i undervisningen. Bed eksempelvis deltagerne om at markere eller skrive deres spørgsmål i chatten, hvis I er mange. I mindre grupper er det måske fint bare at række hånden op. Det vigtigste er, at det er tydeligt, hvordan du er tilgængelig. 
 

Hvorfor er det vigtigt? 

Digital undervisning er mere motiverende, når underviseren er tilgængelig. Det tyder en igangværende undersøgelse fra EVA på. Det betyder naturligvis ikke, at du skal være til rådighed hele tiden. Alle har brug for en tår kaffe og at strække benene. Men det er godt at gøre dig nogle tanker om, hvor og hvordan du er til rådighed, og melde det klart ud til elever eller studerende. Spørg også gerne dine elever eller studerende hvad der vil give mening for dem, så de er inddraget.
Det er vigtigt at være tydelig eksempelvis om, hvordan du gerne vil have spørgsmål. Føler man sig usikker fagligt og/eller socialt, kræver det mod at række hånden i vejret. Den barriere kan være endnu større bag en skærm. 
Det kan også være, at en elev eller studerende gerne vil drøfte noget uden for selve undervisningen. En studerende, der har en specialeidé, eller en gymnasieelev, der føler sig ensom i sin klasse. I den slags situationer, ville de fleste nok foretrække at fange dig i pausen eller efter undervisningen. De skal vide, hvad den digitale pendant er for netop dig.
Uden mødet ved kaffemaskinen, mangler det rum, hvor en uformel snak naturligt opstår.
Det er svært at finde tid til at spørge ind i en travl hverdag, og dine muligheder afhænger også af undervisnings-situationen. Vi har samlet nogle idéer til dig, der gerne vil skabe rum for den mere uformelle snak, hvor du kan spørge ind.
  • Brug 15 minutter på at tjekke ind med dine elever eller studerende
    • Det kan være en god idé systematisk at tjekke ind. Dette uanset om du er vejleder for en studiegruppe, underviser et hold på en erhvervsskole eller holder universitets-forelæsninger. Det kan være en runde, hvor alle siger, hvad der fylder for dem, eller en løs snak i mindre grupper.
  • Tag kontakt til elever eller studerende, du er bekymret for
    • Hvis en elev eller studerende har ændret adfærd, og du bliver bekymret, så tag fat i dem og spørg, hvordan det går.
  • Sæt tid af til at vende, når der er sket noget væsentligt
    • Nye restriktioner, magtoverdragelse i USA, ny serie på Netflix – you name it. Snak med dine elever eller studerende om det, så I får den mere uformelle snak med ind i den online undervisning. Er I mange, kan det gøres i breakout-rooms.
 

Hvorfor er det vigtigt?

Mistrivsel, psykisk pres og ensomhed blandt unge er fordoblet under corona. Samtidig er risikoen for at overse tegn på mistrivsel vokset i en hverdag, hvor vi ikke er fysisk sammen. Vi risikerer, at trivsel bliver nedprioriteret, mens vi alle forståeligt nok bruger vores energi på at navigere i det digitale univers. 
Mistrivsel som eksempelvis stress, angst og ensomhed nedbryder selvværdet, kan føre til selvisolation og kan påvirke elever og studerendes faglige formåen. Det er ganske enkelt sværere at lære, hvis hjernen er på overarbejde, fordi man ikke har det godt. Risikoen for frafald bliver også større, når man ikke trives.
Den uformelle sparring og drøftelse blandt elever og studerende er noget af det, der hurtigt forsvinder, når undervisningen rykker online. Flere steder kender elever og studerende ikke længere hinanden på tværs i under-visningen. Heldigvis er der rigtig mange gode løsninger og muligheder for at arbejde i grupper online. Det kan dog kræve lidt tilvænning, og vi giver dig her nogle konkrete idéer til, hvordan du kommer i gang med at skabe gode rammer for gruppearbejdet.
  • Brug breakoutfunktionen til korte ‘makkersnakke’
    • Breakoutrooms (findes fx i Zoom og Teams) er en nem måde at variere undervisningen. Særligt i store forsamlinger, hvor det er svært at føle sig set og hørt. Bed fx grupperne om at finde de tre vigtigste pointer i dagens tekst og dele dem i chatten, når I er tilbage i plenum. 
  • Forbered mødelinks på forhånd
    • Nogle gange er det små ting, som eksempelvis teknik, der kan være en stor barriere. Ved at oprette mødelinks på forhånd til det antal grupper, du ønsker at dine elever eller studerende skal arbejde i, fjerner du den barriere.
  • Tag styring over gruppedannelsesprocesser i længere-varende gruppearbejde:
    • Lav grupper på forhånd. Du kan opdele folk ud fra et tilfældighedsprincip eller lad emnet bestemme. 
  • En tilfældig opdeling kan du fx lave på følgende måde: 
    1. Inden undervisningen opretter du ekstra mødelinks svarende til det antal grupper, du ønsker. Navngiv dem Grp. 1, Grp. 2 osv. 
    2. Bed dine elever eller studerende om at finde et stykke papir og skrive et tal mellem 1 og 10, hvis du fx ønsker 10 grupper. Det er vigtigt, at de skriver tallet stort 
    3. Få dem nu til at holde deres tal op, så alle kan se, hvilken gruppe de er i. Bed evt. nogle stykker om at ændre deres tal, så det går nogenlunde op. 
    4. Eleverne eller de studerende skal nu finde det mødelink, der svarer til tallet på deres papir. 
  • En emnebestemt gruppeopdeling kan du lave på følgende måde: 
    1. Opret et dokument fx i Google Docs eller en anden tjeneste, hvor I kan være flere, der skriver samtidig. Skriv de mulige emner ind.
    2. Opret ekstra mødelinks svarende til antallet af emner, og navngiv dem efter de mulige emner. 
    3. Bed eleverne eller de studerende om at skrive deres navn i dokumentet ved det emne, de gerne vil arbejde med. 
    4. Når I er klar til at gå i gang med gruppearbejdet, går de ind på det mødelink, som svarer til det emne, de har valgt. 
  • Følg op på grupperne
    • Spørg eleverne eller de studerende, om de rent faktisk har brugt grupperne. Hvis de ikke har, så vær nysgerrig på hvorfor, og hvordan I sammen kan få det til at fungere bedre
 

Hvorfor er det vigtigt?

Gruppedannelse er altid en svær størrelse, og det bliver ikke lettere online. Der er altid en spændthed og sårbarhed, særligt hvis man skal lave grupper med nogen, man ikke kender så godt (eller måske slet ikke har mødt før
Det er også sværere for dig som underviser at spotte dem, der sidder alene. Unge, der føler sig socialt usikre, har en tendens til at ‘gemme sig’, og det er endnu lettere bag skærmen. Derfor er det ekstra vigtigt, at du tager ansvar for at danne grupper, og fjerne barrierer. 
Hvis en elev eller studerende henvender sig med problemer, så kan du gøre en forskel ved at viderehenvise. Orientér dig om tilbud til elever eller studerende både eksternt og på din institution. 
  • Henvis elever eller studerende videre
    • Den bedste hjælp kan være at henvise til andre, der kan hjælpe. Hvis du får en god snak med en elev eller studerende om noget, der er svært, så fortæl dem, hvor de kan få ekstra hjælp. 
  • Gode steder at henvende sig
    • Rådgivning: Headspace, Psykiatrifonden
    • Studierelateret mistrivsel: Studenterrådgivningen 
    • Ensomhed: Ventilen 
    • Studievejledningen på jeres uddannelses-institution – hvis I har sådan en.
  • Fortæl elever eller studerende om tilbuddene
    • Det kan være værd at bruge lidt tid i en lektion på at fortælle, hvad der er af muligheder, hvis man har det svært. Ved at italesætte det og fortælle, hvor de unge kan gå hen, fjerner du måske en barriere for at søge hjælp. 
 

Hvorfor er det vigtigt? 

Det er svært at føle sig tryg ved at spørge ind, hvis man ikke ved, hvordan man griber den unges svar. Det giver en tryghed at vide, hvor du kan henvise den unge hen, hvis der er et behov. Hvis en elev eller studerende kommer til dig, så er det ikke dit ansvar at løse deres problem. Men du kan gøre en forskel alene ved at kende til andre, der kan, og henvise til dem. 
Det giver god mening, at man har det svært som ung i den nuværende situation med en fortsat nedlukning af samfundet og en generel usikkerhed – en usikkerhed, som også kan opleves personligt. Man er ikke forkert og det er ikke ens egen skyld, hvis man i den nuværende situation oplever dårligere trivsel som ung. Men det er vigtigt, at man får hjælp, hvis det er nødvendigt og ikke føler sig alene.  

At du som underviser har betydning for dine elever/studerendes trivsel, er vi ikke i tvivl om. I en undersøgelse fra 2017/2018 fremgår det, at 59 % af de adspurgte unge, som ingen underviserkontakt havde, følte sig meget stressede. Her var tallet 25 % for de studerende, der havde en meget høj underviserkontakt. En tydelig forskel mellem de to grupper.  

Idéerne i Ungetrivselsrådets kampagne tager specifikt udgangspunkt i, hvad du skal være særlig opmærksom på, når undervisningen foregår online. Ungetrivselsrådet håber, at idéerne kan inspirere dig som underviser og klæde dig på til at optimere onlineundervisningen – til gavn for både dig og eleverne eller de studerende. Idéerne er målrettet undervisere på både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Du gør en forskel som underviser – tak for det. Vi håber, at du kan bruge idéerne. 

Formålet med ungetrivselsrådet er at øge trivslen og modarbejde mistrivsel blandt unge i og omkring uddannelsessystemet. Vi arbejder for at skabe synlighed, politisk handling samt at få, dele og udbrede viden om unges trivsel i og omkring uddannelse og arbejder aktivt for at sætte det på dagsordenen.

Netværket består af:

  • Danske Studerendes Fællesråd

  • Det Sociale Netværk / headspace Danmark

  • Ventilen

  • Børns Vilkår

  • Danske Handicaporganisationer

  • Erhvervsskolernes Elevorganisation

  • Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

  • Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

  • Lærerstuderendes Landskreds

  • Organisation for Professionshøjskolestuderende

  • Sammenslutningen Af Unge Med Handicap

  • Pædagogstuderendes Landssammenslutning

  • Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

  • SIND Ungdom

  • Psykiatrifonden

  • Dansk Ungdoms Fællesråd

  • KFUM og KFUK i Danmark

  • SocialSpace

Flere undersøgelser og studier peger på, at unges trivsel har en bekymrende udvikling, der er karakteriseret ved, at en stigende andel unge i Danmark mistrives eller udvikler symptomer på en psykisk sygdom. Denne negative udvikling så vi allerede inden corona-situationen, og intet tyder på, at den er vendt, siden vi første gang lukkede landet ned i marts sidste år – tværtimod. Størstedelen af unge i Danmark er tilknyttet en uddannelsesinstitution, hvor de bruger mange vågne timer på undervisning og opgaver.

Som underviser er du derfor en vigtig ressource for de unge. Du kan ikke vende udviklingen alene, men du kan måske spille en rolle for den enkelte ved at vise interesse. Dette kan være en udfordring under corona-situationen, hvor social kontakt er begrænset, og undervisningen foregår online. Derfor har vi i Ungetrivselsrådet udarbejdet fem idéer, som vi håber, kan give inspiration til din undervisning. 

I Ungetrivselsrådet mener vi, at det er vigtigt, at man som uddannelsesinstitution har øje for den unges psykiske trivsel og aktivt udbreder tiltag, som kan understøtte og fremme trivslen blandt elever og studerende.

Den nuværende corona-pandemi har for mange fået stor indflydelse på både hverdag og studieliv. Konkret har det for eleverne og de studerende betydet, at de har undværet fysisk fremmøde på institutionerne, samværet med medstuderende og sociale sammenkomster, ligesom mange har måtte undvære studiejobbet.

Sammenlagt betyder ændringerne, at flere elever end før corona-situationen kan betragtes som værende udsatte, fordi de nationale restriktioner har medført store ændringer i hverdagen.

Vi oplever på tæt hold i Ungetrivselsrådet, hvordan flere unge føler sig pressede, usikre og ensomme. Allerede inden corona-krisen følte 58 % af de studerende sig enten ensomme eller periodisk ensomme. Så når 46 % af de studerende oplever en øget følelse af ensomhed og 47 % en øget følelse af stress under corona-situationen, er det alarmerende.

At skulle holde sig til kun sin husstand giver ikke mening, hvis man bor alene eller på et kollegiekøkken som ung, hvormed unge i høj grad er udsatte for at føle sig ensomme. Det gælder især for internationale studerende samt studerende med et handikap, der generelt set deltager mindre i sociale arrangementer og har en mindre omgangskreds end andre unge, og hvor corona-situationen derfor slår ekstra hårdt ift. deres generelle trivsel som unge.

Kontaktperson

Michella Ravn Søndergaard
Kontakt person for Ungetrivselsrådet

Modtag nyheder fra DSF!

Hvis du altid vil være sikker på at modtage seneste nyt fra os.

Tilmeld dig her
Skip to content